|
Forsiden
Download folder
Rejser mm til Tanzania
Dansk-tanzanisk
netværk for undervisning
Kontakt for flere oplysninger: Anders K Brandt

|
Her på denne side vil løbende komme flere oplysninger:
Grundlag:
Det er for sjov og af passion for Tanzania.
- At have et sted at bo i Tanzania i længere tid af gangen.
- At have et fællesskab med andre ligesindede.
- At have et sted hvor man kan tage familien og venner med hen.
- At bevare sin investering, men ikke at score kassen.
- At det økonomisk er overkommeligt og at risikoen er lille.
- At det er demokratisk opbygget.
- At det fungerer på dansk. Der holdes regelmæssige møder i Danmark.
- At det er tilstræbes bæredygtighed og miljøvenlig drift.
- Der er ikke økonomisk afkast på investeringen.
- Investeringen er bundet i 10 år.
- Investeringen kan sælges før de 10 år er udløbet, men højst til indskuddet. Og kun hvis alle øvrige medejere accepterer salget.
- Indskyderne har ret til at bo gratis i op til 1 mdr. om året. Denne ret kan samles sammen over op til 3 år. Retten kan ikke sælges eller gives til andre. Retten gælder kun, hvis tiden er aftalt før evt. udlejning er aftalt.
- Ledig kapacitet i værelser og lejligheder kan udlejes på markedsvilkår.
Ovenstående er grundlaget for projektet, og indholdet kan derfor ikke ændres
Deltagere:
Projektet har vagt en del menneskers nysgerrighed.
Her vil vi se folk der er bag projektet:
Birgitte og Anders K Brandt:
Vi rejser jævnligt til Tanzania dels selv og dels som guide på studieture, som vi arrangerer sammen med deltagerne.
Vi har arbejdet i Tanzania i ca. 5 år på to kontrakter med Mellemfolkeligt Samvirke. Vi arbejdede med undervisning. Sidst i Moshi, og her har vi mange lokale venner. Vores netværk er her, og det er et sted hvor man nemt kan have lokale venner.
Birgitte går på efterløn i november 2010. Anders går på efterløn i august 2012.
Baggrunden for initiativet er at vi gerne vil have et sted at bo i 2-3 måneder om året og vi er trætte af ikke at kunne lave vores egen morgenmad på de hoteller vi har boet på. Et hotelværelse er også snævert for en dag med en spændende bog.
Fysiske forhold:
Grunden:
En forholdsvis stor grund købes nord for Moshi.
Nord for Moshi fordi der er en smule køligere og man er tættere på de frodige dale på Kilimanjaro.
Inde i byen er i perioder meget støj i byen. Fester arrangeret af forskellige religioner kan vare flere dage og strække sig langt ud på natten. Derudover almindelig støj fra lastbiler og lignende der bringer varer ind til byen tidligt om morgenen.
I juli kikkede jeg på flere grunde. Der er flere muligheder. Der er mindre gunde som bliver omsat rimelig hurtigt.
Jordpriser udvikler sig hurtigt og lidt uberegneligt. Der er mange faktorer dre spiller ind. Stedet spiller ind. Priserne på jord i Moshi kan forventes at tge et hop mere når vejen øst om Kilmanjaro til Nairobi bliver renoveret færdig. Det er en del af Verdensbankens vejprojekter i Afrika. De nyrenoverede veje ser ret imponerende ud. De er brede og gode, men der er mange stigninger, så der er en del sving. Med vejen bliver afstanden til Nairobi væsentlig mindre og Moshi får en mere selvstændig position i forhold til Arusha.
Fælles faciliteter:
Park:
Meget hurtigt plantes arealet til med buske og træer, så de træer og buske, der skal have tid før de bærer frugt og blomster kan komme hurtigt i gang. Mango, papaya, avocado, appelsiner, citroner og mange flere.
Der skal derfor meget hurtigt laves en plan for grunden.
Noget af arealet er til fælles brug og andet er mere til at trække sig tilbage og være sig selv med en bog eller andre personlige aktiviteter. Ved hver hus skal der være en terrasse eller altan der er afskærmet fra resten med beplantning eller lignende.
Medarbejderbolig:
Ved indkørslen bygges en medarbejderbolig, således medarbejderen kan holde øje med dem der kommer ind på grunden og kan virke som receptionist.
Der skal periodisk ansættes flere medarbejdere afhængig af antallet af beboere.
Parkering:
Nær ved indkørslen laves en sikret parkeringsplads, så der ikke skal køres rundt på grunden. Det kan så lånes en trævogn til at flytte bagage til huset.
Hegn om grunden:
Det er almindeligt at der lavet et stærkt hegn om grunde, enten muret eller af stærk trådnet.
Når bygningerne lægges rundt ved kanten af grunden kan hegnsmuren indgå i bygningerne.
Måske skal hegnet så på nogle strækninger trækkes en meter ind for at give mulighed for højtsiddende vinduer. Arealet udenfor hegnet kan så beplantes med kaktus eller sisal.
Der etableres anlæg til opsamling af regnvand:
Der er som regel vand nok i Moshi. Der er kommet godt styr på det. Dog er der tørre perioder af året hvor det kan være dejligt at vande et anlæg med blomster og frugttræer.
Jo mere vi kan bruge indsamlet vand jo mindre driftsudgifter og jo mere bæredygtighed.
Nogle områder er kloakeret, men ikke uden for byen. Derfor skal der laves anlæg for spildevand. Her er forslaget at spildevandet indgår i vanding af anlægget med blomster og frugttræer mm.
Depot:
I en kælder eller på lignende vis sikkert område laves store aflåste depoter til hver af de 10 parter. Disse depoter bruges til at opbevare personlige dele, mens man ikke er i en lejlighed. Man kan ikke regne med at have den samme lejlighed hver gang, da andre kan have lejet den. Det skal være muligt hurtigt at gøre hvilken som helst af lejlighederne personlig på kort tid. Det skal være nemt at opbevare personlige dele fra gang til gang.
Køkken og fælles spiseområde:
Med tiden bygges et fælles køkken så der kan laves mad til alle beboere på en gang. Stedet skal også kunne bruges til små kurser, så derfor skal der være mulighed for at dække op og lave mad til alle.
Her skal også være et område som kan bruges til små kurser. Det kan dog måske være det samme som bruges til fællesspisning.
Drift:
Der skal ansættes en familie/personer, som skal passe stedet. Deres løn er bl.a. fri husleje. Dertil koster det omkring XX kr/måned i løn.
De skal stå for den daglige pasning og rengøring af området: Husene, anlægget osv.
Medarbejderen kan evt. også abejde med andre private opgaver, sålænge det ikke påvirker beboerne. Det kunne være inden for turisterhvervet. Da der er internet kan medarbejderen drage fordel af dette.
Der skal periodisk ansættes flere medarbejdere afhængig af antallet af beboere. Især til rengøring, have- og køkkenarbejde.
Det kan også overvejes at have en pedel/håndværker ansat.
Ekstra ydelser skal finansieres af betalinger for dem der bruger dem.
Udlejning og brug:
Hvert af de 10 par har deres egen ”depot” hvor egne ting opbevares således lejligheden hurtigt kan gøres personlig. Disse 10 ”depoter” bygges f.eks. i en kælder ell. lign, og de etableres med relativ stor sikkerhed i byggeri og låse.
Stedet skal være attraktivt for grupper.
Stedet skal være attraktivt for læger og andet personale med kortere kontrakter på KCMC, andet internationalt personale mv. Det skal kunne bruges af folk, der har været i felten og f.eks. kommer hjem for at lave rapport. Mindre kurser skal kunne laves.
Der skal regnes med en lav grundpris og med forskellige tillæg for mere rengøring, madlavning, tøjvask osv. således det er attraktivt for personer med forskellige økonomiske muligheder og interesser. Længere lejemål prioriteres. Korte lejemål (f.eks. under 2 uger) skal kun accepteres, hvis det foregår via ejerne.
Der kan aftales rabatter til nærmeste familie. Hvis ejerne gerne vil benytte huset mere end 1 måned pr. år fastsættes huslejen meget lav.
Økonomi:
Jeg har muligvis en grund på hånden til 35 mio Tzsh hvilket er ca 150.000 kr, arealet er ca 1 acre.???
Den ligger bag KCMC. tilbagetrukket fra vejen og skråner nogle meter væk fra indkørslen.
Der er andre der bygger store huse i området. Priserne på grunde er stærkt stigende.
Dertil kommer omkostninger til hegn, el, vand og adgangsvej.
Der bliver også udgifter til jurister og andre til at få papirerne i orden.
Grunden ligger i Moshi rural og er derfor uden for byzone og fri af en del restriktioner.
Et byggeri med et hus indeholdende en lejlighed og to værelser, der kan udlejes særskilt, kan bygges for omkring 100.000 kr.
Der skal etableres vand, el, ydermur, tilkørselsforhold og andre startomkostninger.
Dertil skal der regnes med ca. 75.000,- til en staff-bolig.
10 par/personer investerer 100.000 kr hver. I alt 10 enheder (10-20 personer).
Det er planen, at det skal kunne dække hele etableringen med køb af grund, etablering af 4 enheder, anlæg osv. Med dagens priser tyder det på at være realistisk, men ingen kan spå om fremtiden.
Hvis en medejer ønsker at sælge sin andel (efter de 10 år) gives der besked min 9 måneder før generalforsamlingen. De øvrige ejere har herefter 9 måneder til at finde ud af om de selv vil købe andelen eller de har en interesseret til den. På generalforsamlingen handles den til de øvrige eller en af dem valgt. Hvis ikke de har ønsket den løsning, kan sælgeren sælge til en fremmed, men vedkommende skal godkendes af de øvrige 9 medejere før handlen kan gennemføres. Prisen fastsættes ud fra en markedsvurdering, men udgangspunktet er at der handles til maksimalt 100.000 kr. plus evt. forrentning, hvis markedsvilkårene tillader dette.
Hvis der ønskes at sælge før de 10 år er gået kræves samme procedure, dog skal der være enstemmighed blandt de andre medejere om at acceptere salget. Prisen er maksimalt 100.000 kr./indskuddet uden forrentning.
Organisation:
Vi organiserer os som en dansk forening.
Samarbejdet mellem de 10 parter foregår efter danske regler, for dem kender vi.
Vores internt juridiske og praktiske samvær er efter danske regler/love. Foreningen ejer stedet, mens det formelle på papiret i Tanzania er efter tanzaniansk lov, hvorfor det kan være at en af ejerne formelt står som ejer dernede.
Stedet (grunden og husene) etableres som en forening jvnf. dansk lov.
Der holdes generalforsamling i Danmark 1 gang årligt. Datoen fastsættes på foregående generalforsamling. Til denne er der mødepligt for ejerne.
Alle forhold af afgørende betydning besluttes her. Det er plan for investeringer, godkendelser af nye medejere, regnskab og budget, arbejdsfordeling osv.
Generalforsamlingen vælger en formand, kasserer, kalenderfører, webmaster, kontakt til myndigheder, (general)sekretær m.v.
I perioden mellem generalforsamlingerne klares al kommunikation via email. Formanden kan i forening med kassereren sende ting til høring/beslutning via email – også ting som er af større og afgørende betydning. Efter tilbagemeldingerne meddeler formanden og kassereren i forening resultatet som er gyldigt, som var det truffet på en generalforsamling.
|